Jagt på nogle af kommunens naturarealer?

Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til Aalborg Kommunes jagt og vildtforvaltningsstrategi og udkast til lejekontrakter for jagt på kommunens skov- og naturarealer.

Aalborg Kommune har udbudt jagt på en lang række af kommunens natur- og skovarealer.

Det drejer sig om: Billeskoven, Finstrupgård, Skovstruplund, Furdal, Dall Hede, Skovrejsning Tostrupvej, Trænskoven, Stejlgabet Mulbjerge, Flødal, Hasserisskoven, Frejlev Engskov, Drastrup nord, Skovrejsning og enge ved Lundby Krat, Letvadvejskoven, Jubilæumskoven i Vodskov, Mou Skov, Hasseris Enge, Skovrejsning Hadsund landevej, Gunderupskoven, Kronborg skov Egholm, Hvorup Skov, Bouet. Ialt ca 560 ha.

Det mindste areal er på 7 ha, det største på 89 ha. Mange af arealerne grænser direkte op til bymæssig bebyggelse. I alle disse områder har borgerne fri adgang hele døgnet og på alle årstider. Det er en efterspurgt kvalitet og et kæmpe gode for kommunens indbyggere og for de lokale, der bor tæt på områderne.

Kommunen har udbudt jagten på arealerne med bestemmelser tilpasset de enkelte områder. Formålet med udbuddet er, at kommunen skal have indtægter. Det forekommer helt uforståeligt, at Aalborg Kommune vil tilsidesætte borgernes tryghed og lyst til at færdes i naturen for at tilgodese en mindre gruppe jægeres behov for at gå på jagt og et begrænset økonomisk bidrag til kommunens økonomi.

Der savnes i kommunens oplæg til jagt- og vildtforvaltning dokumenterede beviser på, at de aktuelle vildtbestande ikke er sunde og dermed skal 2 reguleres. Der savnes også beviser for, at det er vildtet fra kommunens naturarealer, der forårsager vildtskader.

Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg mener, at man med udbuddene forringer nogle væsentlige goder, som almenvellet har som en grundlæggende ret, nemlig alles ret til at færdes uden bekymring på alle tidspunkter af året i kommunens natur- og skovområderne. Er det børnehavebørn, skolebørn, familier eller bare borgere, der nyder en tur i skoven, så vil den oplevelse for fremtiden være behæftet med utryghed og måske endda fare for liv og lemmer, når kommunen tillader jagt i de offentlig tilgængelige naturarealer.

Det er stadig en fin oplevelse at opleve skovens dyreliv på sin vej, måske især når det er tæt på hvor man bor. Retten til at opleve vilde dyr og fugle tæt på hvor man færdes er uvurderlig og bør ikke indskrænkes af snævre økonomiske interesser.

Praktiske spørgsmål: Hvis man skal i skoven med en gruppe børn i efteråret, er man så nødt til at spørge kommunen om der er jagt eller hvordan skal formidlingen foregå?

Der er flere områder, som kommunen har på listen over “egnet til jagt”, hvor der er shelters. Mener kommunen, at disse shelters ikke kan anvendes i jagttiden? Eller er planen, at man skal “bestille” dem?

Jagt må ikke ske i weekender eller på helligdage. Men der er jo brugere, måske især børn og unge, af de grønne områder på alle dage, også hverdage. Hvordan skal arrangørerne af sådanne aktiviteter forholde sig til det? Skal de kontakte kommunen eller jagtlejeren? Eller skal de finde sig et andet område?

Hvordan kan man vide, om der afholdes jagt i et område? Det kan du ikke vide! I kommunens lejeaftaler står flg.: “Ønske om lukning af det lejede areal ved afholdelse af jagt imødekommes ikke, ligesom enhver form for skiltning eller opslag på arealet i forbindelse med jagtudøvelsen er forbudt”.

DN Aalborg lægger meget vægt på, at der selvfølgelig skal skiltes, hvis der afholdes jagt. Borgerne skal da vide, hvad de kan møde. Det er helt uforsvarligt, hvis ikke der bliver skiltet, når der finder jagt sted. Skov- og Naturstyrelsens repræsentant i Det Grønne Råd fraråder, at der skiltes. Det 3 gør man ikke på statens arealer. Men statens arealer er også meget større, og ikke så bynære, som de kommunale arealer. Og uanset statens strategi med ikke at skilte, bør Aalborg Kommune eller jagtlejerne skilte, når der finde jagt sted.

Der er nævnt flere begrundelser for at udleje jagten ud over at kommunen får en indtægt:

1. En pædagogisk begrundelse at jagtlejerne på visse arealer og på særlige lejevilkår skal påtage sig at oplære nyjægere. Er det kommunens opgave at støtte oplæring af nyjægere og inspirere de erfarne jægere til “en god og helhedsorienteret bestandsforvaltning”? Det formål er bestemt sympatisk, men var det ikke bedre, at kommunen påtog sig at inspirere og oplære borgerne i, hvordan man styrker biodiversiteten overalt og på alle arealer og oplyste om vildtets uundværlige plads i de økosystemer, hvor de lever. Det ville være en bedre strategi for den trængte natur og helt i overensstemmelse med kommunens “Rig natur i Aalborg Kommune- en strategi for biodiversitet”, der rummer rigtig mange gode forslag til hvordan biodiversiteten kan styrkes!

2. At undgå vildtskader. DN spørger, om der er konkrete eksempler på vildtskader forårsaget af vildt fra kommunale arealer, som ikke kan løses med en indsats fra kommunens vidende medarbejdere?

3. At regulere bestandenes sammensætning. Med de forholdsvis små arealer, der udbydes, synes det svært at afgrænse, hvilke bestande, der kun er på de offentlige arealer. Man kunne jo ligefrem tænke, at når der ikke er jagt på de kommunale arealer, bliver jagten på de tilstødende private områder bedre? Er disse begrundelser nok til at sælge jagtretten på offentlige arealer?

DN Aalborg har gennemlæst de forskellige kontrakter, for jagt på en række kommunale områder. Hvis Aalborg Kommune agter at gennemføre udlejning af jagten på kommunens skov- og naturarealer, så bør de efterfølgende bemærkninger tages i betragtning ved udformning af lejekontrakterne.

4 DN finder, at der i kontrakterne skal indføjes, at der kun må drives jagt fra solopgang til solnedgang. Skud på offentlige arealer, når der er totalt mørkt, bør ikke finde sted.

Trækjagt på kystarealer bør fjernes fra kontrakterne.

DN har især under kontrakternes afsnit,” Specielt for dette lejemål gælder”, fundet en række, for DN uklare formuleringer. Uklarhederne er forsøgt forklaret for det enkelte lejemål, men går igen i flere lejemål, men kun det ene eksempel medtaget.

Kronborgskoven, Egholm: DN vil anbefale, at arealet nord for vejen Egholm tages ud af kontrakten. Jagt er forbudt på søterritoriet, der ligger udenfor. Det gør, at der ofte er mange rastende andefugle. Det er også her på det lave vand, der raster mange lysbugede knortegæs, ofte helt tæt på land. Det er en art, som bør forstyrres minimalt.

Når Aalborg Kommune bruger begrebet ”Bukkejagt” er det så jagt på Råbukken i perioden 16.5-15.7. eller er det også jagt på Råbukke i Rådyrets normale jagttid 1.10-31.1? Dette er ikke præciseret i mange af kontrakterne.

Bouet:  Der er ikke lagt begrænsninger ind i forhold til antal jagtdage i Bouet. Så derfor må der siddes på trækjagt og drives anden jagt hver eneste dag i alle de lovlige timer i hele jagtsæsonen. Det er jo uden betydning, at ande-, due- og gravjagt tæller som en jagtdag, da der ikke er begrænsninger på jagtdage. I området er der offentlige shelters.

Fulda, Dall Hede: Der er ingen max antal jagtdage. Må alt jagtbart vildt jages? Der er mange af kontrakterne, der kun nævner kvote på Rådyr og der nævnes, at der ikke må skydes Kron-, Då-, eller Sikavildt. Men hvad med andet jagtbart vildt? Må man f.eks. i Furdal, Dall Hede gå på jagt efter skovsnepper hver eneste dag fra 1.10 – 31.1.?

Hasseris enge: Der er noget modsigende i dette lejemål. Der står, at der ikke må afholdes fællesjagter, men samtidig står der, at ande-, due- og gravjagt tæller som en jagtdag (fællesjagt).

5. Kan der være 20 jagtlejere, der bruger arealet på forskellige dage og kun to deltagere pr. dag?

DN vil gerne have præciseret, at der ikke må drives trækjagt på vandfugle. Arealet har shelter helt tæt ved vandet, hvor en eventuel trækjagt vil foregå.

Hasseris Skoven Er Jagtsæsonen 16.5 - 31.1 og 1.10 – 31.1.? Pürchjagt/bukkejagt er ikke begrænset, gælder det kun i perioden 16.5.-15.7 eller er det også muligt i perioden 1.10 – 31.1.? Da pürchjagt/bukkejagt ikke tæller med som enkeltmandsjagt og ikke er begrænset, må Rådyr jages alle dage i sæsonen?

Hvis der forekommer bemærkninger, som Aalborg Kommune ønsker uddybet, står vi selvfølgelig til rådighed.

Med venlig hilsen

Anna-Lise Fruelund

Forperson DN Aalborg