Vej- og grøftekanter i Aalborg Kommune
Hvor mange blomstrende grøftekanter har du set de seneste år? Ikke mange, vel? Hvor bliver de af, og hvorfor er det hele græs?Danmark har forpligtet sig til at standse nedgangen i biodiversiteten, forstået som variationen og mangfoldigheden i naturen, senest år 2020 og Aalborg Kommune har underskrevet den internationale Countdown 2010 erklæring om at bremse tabet i den biologiske mangfoldighed. For at komme tættere på disse mål har By- og Landskabsforvaltningen, v. Park og Natur, udarbejdet strategien: ”Rig natur i Aalborg Kommune – en strategi for biodiversitet” (april 2017). En del af visionen heri er at ”… standse tabet af vilde dyre- og plantearter og vende udviklingen til en fremgang. Såvel i som udenfor byerne vil vi skabe de vilkår, som gør det muligt”. (s.4 ).
Og selv om det kan lyde overraskende er vej- og grøftekanter faktisk en vigtig del af strategien. Udgangspunktet er nemlig, at vejkanterne i mange områder er de eneste tilbageblevne vilde naturstriber af en vis udstrækning og de bør derfor plejes med omtanke. Ud over at være levested for dyr og planter fungerer de også som et vigtigt, og nogle steder nærmest som eneste, bindeled mellem små isolerede naturområder.
Selvfølgelig skal vejkanterne slås der hvor vejmyndighederne vurderer at det er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden, men samtidig kan en fornuftig slåningspraksis være altafgørende for, om vejkanterne fremmer eller hæmmer biodiversiteten.
Hvis de næringsrige vejkanter med draphavre, kvikgræs og vild kørvel slås ultimo maj/begyndelsen af juni, vil disse arter holdes i ave, og vejkanterne vil i august stå med mange blomstrende og lavere plantearter som f.eks. liden klokke, kællingetand, blåtop, musevikke og engelskgræs. Blomstrende urter er til stor gavn for sommerfugle, svirrefluer, bier og mange andre insekter, og med insekter følger fugle og f.eks. firben og padder, der lever af insekterne. Ikke næringsbelastede vejkanter kan med fordel først slås i august eller senere. Og kun én gang årligt. Slåningen en gang om året fremmer de laverevoksende blomsterplanter, men også jordboende svampe kan finde plads. Allerbedst var det selvfølgelig hvis alt det afslåede materiale blev fjernet lige efter slåningen.
Den omsiggribende praksis, hvor private lodsejere forgriber sig på kommunens vejkanter med deres græsslåmaskiner, er ødelæggende for de vilde planter og dyr. Resultatet er en gold græsplæne at se på, idet den hyppige slåning kun fremmer græssets vækst, mens alle urter forsvinder. Nogle steder ser man sågar at jordbearbejdning går så tæt på vejkassen at der stort set ikke er en vejrabat.
De kommunale vejkanter er vores fælles eje og de kan, ved den rette pleje, blive en vigtig spiller i kampen for at øge variationen og mangfoldigheden i naturen.
