DN Aalborgs ideer og bemærkninger til fordebat for solcelleparker ved Milbakken

  DN Aalborgs ideer og bemærkninger til fordebat for solcelleparker ved Milbakken.

 Aalborg Kommune beder om ideer og bemærkninger til arbejdet med planlægningen for samt miljøvurderingen af solcelleparker ved Milbakken i den nordlige del af Aalborg Kommune.

Der foreligger ansøgninger fra 3 virksomheder: St. Jørgen Energy A/S, European Energy A/S og EcoSolar ApS.

Disse tre firmaer ønsker at opføre solceller fortrinsvist på et areal udpeget til energianlæg. Den samlede effekt vil svare til ca. 600MW svarende til forbruget for ca. 160.000 husstande.  

Det areal, som man planlægger at opføre solcellerne på, er på ca. 600 ha.

DN er positivt indstillet over for initiativer, der befordrer den grønne omstilling herunder opstilling af både solceller og vindmøller.

DN ser også positivt på det oplæg til fordebat, som Aalborg Kommune har udsendt i forbindelse med inddragelse af lokalbefolkningen, foreninger m.m. inden den endelige planlægningen for, hvordan arealerne til solcelleanlæggene skal anvendes.

Landskabsanalyse.

Som udgangspunkt mener DN, at der skal gennemføres en grundig landskabsanalyse af hele arealet hvor landskabets kvaliteter, kulturarv, naturværdier og potentialer bliver præsenteret. Det er vigtigt at de tre separate projekter passes ind i landskabet, så de hver for sig og samlet kommer til at dominere mindst muligt.

Valg af solcelletype.

Det er helt afgørende for at minimere den negative påvirkning af naturen under anlæggene, at det udelukkende er solceller af tracking-typen, der anvendes.  Dermed opnås mere end 60% lys på jorden i forhold til de fastmonterede solcellepaneler på stolper. Der bør være minimum 7 m. mellem rækkerne.

Paneler med tracking giver ca. 20-30% højere energiudbytte end de traditionelle fastmonterede paneler.

Endvidere er højden på solcelleanlæg af tracker-typen væsentligt lavere end de fastmonterede og har derfor en betydelig mere skånsom visuel påvirkning af landskabet.

Solcellerne må ikke ved normal drift kunne afgive pfas eller andre skadelige stoffer, der kan påvirke naturen i parken eller de omkringliggende natur.

Ved rengøring/vedligeholdelse af solcellerne, må der ikke anvendes stoffer/rengøringsmidler, der indeholder pfas eller andre for naturen skadelige stoffer.

Hegn om anlæggene.

Der bør udelukkende etableres levende hegn omkring anlæggene. Et 5m. bredt plantebælte bestående af hjemmehørende og lokale arter i en tæt beplantning. DN sekretariat har i lignende projekter været behjælpelige med at anvise egnede planter til at danne et for mennesker tæt og uigennemtrængelig hegn. I Energipark Ramme på Ærtebjergvej i Lemvig Kommune har Skovgaard Energy etableret overvågningskameraer langs energianlæggets matrikelskel i stedet for trådhegn. Det er et forsøgsanlæg man arbejder videre med at optimere.

Uanset om man laver faunapassager, så vil et trådhegn være endnu en barriere i landskabet for det dyreliv, som i stigende grad udfordres af, at naturen bliver stadig mere fragmenteret og dermed stadig mere vanskelig at både overleve og fouragere i og formere og sprede sig i.

Naturlige potentialer.

Det bør undersøges hvilke naturlige potentialer, der findes i området. Hvilket naturligt dyre- og planteliv findes allerede og hvilke arter er der potentiale for vil indfinde sig, hvis der bliver lavet de rigtige tiltag til at øge biodiversiteten i området. Eksempelvis kan der etableres arealer med bar jord for at øge muligheden for indvandring af områdets naturlige plantevækst.

Der kan udsås frø fra naturligt forekommende planter i området.

Der bør skabes grønne korridorer ud til naturen i det omgivende landskab.

Der kan arbejdes på at reducere kvælstofindholdet ved at udpine landbrugsjorden med forskellige tiltag.

Fårehold.

Brug af græssende dyr bør kun finde sted hvor der er behov for at nedgræsse eksisterende uønsket plantevækst.

Hydrologi.

Områdets naturlige hydrologi bør så vidt muligt genskabes. Det kan betyde, at eventuelle dræn og grøfter skal nedlægges og søer og vandhuller genskabes. Sådan et tiltag vil være af stor betydning for at øge biodiversiteten i området.

Vandløb

Vandløbet Lindholm Å gennemskærer den nordlige del af projektområdet i et kanaliseret forløb.

I henhold til Vandområdeplaner 2021-2027 er vandløbets målsætning god økologisk tilstand. Den aktuelle tilstand er henholdsvis moderat økologisk og dårlig økologisk tilstand. Målsætningen er således ikke opfyldt.

I Vandområdeplanener er vandløbet udpeget til mindre strækningsbaserede restaureringer, som kan bestå af eksempelvis udlægning af groft materiale, træplantning, udskiftning af bundmateriale eller hævning af vandløbsbund.

Vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, og er omfattet af en åbeskyttelseslinje på 150 m på begge sider af vandløbet.

Lindholm Å har tilbage i tiden haft et nordligere forløb langs Luneborgvej, men er på et tidspunkt forlagt til det sydligere øst-vestgående tracé, der har karakter af en gravet afvandingskanal for de omgivende landbrugsarealer, som dyrkes landbrugsmæssigt med gødskning og brug af pesticider.

Biodiversiteten i projektområdet kunne øges, hvis man omlagde kanalen til et mere naturligt vandløb og lod de tilstødende arealer overgå til udyrkede naturlige vandløbsnære arealer. Tilførslen af næringsstoffer og pesticider til Lindholm Å og Limfjorden ville derved blive reduceret.

Alternativt kan den pågældende strækning af Lindholm Å igennem et reguleringsprojekt tilbagelægges nærmere sit oprindelige tracé mod nord syd for Luneborgvej og bebyggelsen langs Luneborgvej. Der vil kunne etableres et fint slynget forløb med fladt skrånende brinker, udlægning af gydebanker, brinkbeplantning med elletræer osv. En større kronebredde med skrånende brinker vil give faunaen bedre adgang til vandløbet og vil samtidig muliggøre midlertidig vandmagasinering under større afstrømningshændelser.

En sådan nordlig forlægning af åen i kombination med et beplantningsbælte syd for åen ind mod energiparken ville tilføre området landskabelig herlighedsværdi og samtidig bidrage til at kamuflere energiparken set fra Luneborgvej.

Energiparken vil endvidere opnå et både større og mere sammenhængende areal til opsætning af solceller.

Fuglelivet.

Projektområdet er stort, åbent landbrugsområde med få buske, krat og hegn. Der er nogle mindre vandhuller/søer.

Listen over fugle, der er observeret i området, er præget af almindelige arter fra det åbne land: ringduer, alliker, viber og gråkrager.

Det er dog værd at bemærke, at der i perioden november til marts i flere år er set store flokke af sangsvaner og flere arter af gæs.

Ved et besøg er der talt ca. 2100 sangsvaner, ca. 3000 kortnæbbede gæs, ca. 550 grågæs, ca. 500 canadagæs og andre gåsearter.

De store antal for disse overvintrende arter viser, at området er et meget attraktivt fouragerings- og rasteområde, hvor der er fredeligt, godt udsyn og masser af føde på de vintergrønne marker.

Formidling.

Det er af stor betydning, at de processer, som iværksættes for at gennemføre de omfattende projekter formidles. Det er vigtigt, at tiltagene for at øge den biologiske mangfoldighed, tilpasse anlæggene til landskabet og dokumentere klimaeffekten af anlæggene formidles.

Monitering

For at kunne dokumentere effekten af de forskellige tiltag både for dyre- og plantelivet bør der foretages jævnlige moniteringer af virkemidlernes effekt på naturtilstanden.

Dette kan naturligvis kun ske med udgangspunkt i en baselinerapport om områdets tilstand inden projektet igangsættes. Denne bør udarbejdes af kvalificerede fagfolk.

Samarbejde

DN Aalborg har besøgt flere energianlæg i Lemvig Kommune og vi vil gerne anbefale, at de positive resultater, som samarbejdet mellem Lemvig Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Skovgaard Energy har opnået, bliver en inspiration for samarbejdet mellem Aalborg Kommune, DN Aalborg og de forskellige virksomheder, som kommer til at etablere og udvikle nye energianlæg i Aalborg Kommune nu og i fremtiden.

Hvis det giver mening, stiller vi gerne op til et møde om vores bidrag til fordebatten og uddyber vores synspunkter.

Med venlig hilsen

Frank C. Andersen, DN Aalborg.

Anna-Lise Fruelund, DN Aalborg.

Kopi tilsendt St. Jørgen Energy