Fredes eng

Kort om områdets historie.

Engen blev allerede gennemdrænet for over 100 år siden, men er aldrig blevet opdyrket helt, formentlig fordi der både på Fredes eng og lige syd for er aktive kilder.

I de senere år har området ligget uudnyttet hen, og delvis groet til med træer, buske, græs og højstauder. En mindre del af Fredes eng blev afgræsset indtil ca. 1992. Hele området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Nabo til engen er der nogle mindre søer, opstået som følge af råstofindvinding.

Naturgenopretning.

Da Banedanmark i 2013 søgte om at inddrage en del af engen i forbindelse med, at Dall Møllevej skulle omlægges med en bro over banelegemet, blev spørgsmålet om erstatningsnatur vendt. I anlægsloven var pleje af tilstødende §3 arealer nævnt som en mulighed.

Der blev lavet en naturvurdering, hvor den del af engen, der skulle eksproprieres, fik naturværdi 4, andre arealer fik naturværdi 3 og enkelte naturværdi 2.

 Man valgte at pleje engen som erstatning. Banedanmarks pleje bestod i rydning af tilgroning på især arealer med naturværdi 3, samt anlæg af en lavvandet sø, et såkaldt “bekkasinskrab”. I forvejen var der to gravede søer, “Andesøen” og “Dybe Sø” anlagt 1995-1999. Se kort på sidste side.

Grønt Guld projekt.

DN Aalborg søgte i 2016 om tilskud efter Veluxfondens Grønt Guld projekt til hegning af hele Fredes eng, og fik bevilget midlerne.

På det tidspunkt havde en nabo kreaturer til afgræsningen.

Hele området blev hegnet, to låger til publikums adgang blev også opsat.

 I projektet ville vi følge områdets flora de følgende år for at se, om det var muligt at påvise en positiv virkning af græsning.

 Der blev udvalgt ti punkter i terrænet med GPS-koordinater, plus to nul-parceller på ca. 2 x 2 m, der blev frahegnet (på kortet vist som grønne nummererede cirkler og sorte firkanter).

Alle plantearter i en cirkel omkring de 10 punkter med radius 5 m blev noteret i 2017. Dette blev gentaget i 2018, to cirkler i 2021 og ni cirkler i 2022. 

Desuden blev lavet en floralister over hele området, den sidste i 2019. Visse fugle, laver og insekter og dyr blev også noteret.

DN Aalborg afholdt tre af årene Vilde blomsters dag i Fredes eng, med et pænt fremmøde.

Projektet løb desværre ind i problemer, hegnet blev forsinket og der kom forskellige problemer med afgræsningen.

Den første ejer med dyr blev syg og afviklede sin besætning af kreaturer. Det varede en sæson før der blev sat heste ud, men ejeren af disse holdt også op. En tredje ejer havde Hereford ungdyr gående hen over vinteren, så dele af engen blev særdeles meget optrådt.

I 2022 har der været en stabil græsning med Hereford ungkreaturer.

Vi vurderer, at der på intet tidspunkt har været tilstrækkelig med afgræsning på det store område, selv om nul-parcellerne dog er mere tilgroede end den omgivende eng.

Forventninger og resultater af afgræsningens effekt på engens plantesamfund.

Det var formålet med undersøgelsen at dokumentere, hvordan græsning påvirker floraen på engen.

Afgræsning påvirker floraen på flere måder:

 Ud fra floralisterne i de ti cirkler konkluderer vi forsigtigt flg.:

Slid på jordbunden.

Ved slid bliver jorden blottet og enårige planter får mulighed for at spire.

Et eksempel på en ny art er den enårige Sump-Forglemmigej. Den har etableret sig ved den “nye sø”, så både skrabet og græsningen omkring denne må have banet vejen for den.

 Kreaturer/heste færdes ofte på særlige ruter, hvor slidstærke arter så kan vise sig. Eks herpå er Tudse-Siv, Glat Vejbred og Fandens Mælkebøtte.

Knoldkær.

Dyrene fremmer tuedannelsen, så der med årene udvikles de såkaldte knoldkær. Tuerne får hjælp af tuedannende græsser som f.eks. Mose-Bunke, der er meget udbredt på Fredes eng. Vi mener at kunne konstatere begyndende tuedannelse på en ret stor del af engen. F.eks. ses Knæbøjet Rævehale, Kryb-Hvene og Alm. Star i lavningerne, mens f.eks. Alm. Kamgræs er at finde på tuerne.

Græssende dyrs præferencer

Dyrene undgår de skarptsmagende arter, f.eks. Bidende Ranunkel. Vi kan konstatere en svag fremgang i cirklerne. Det samme ses med Lyse-Siv, og Mose-Bunke, der også bliver vraget, hvis der er andet på menuen. Kær-Padderok og Kær-Ranunkel viser svag fremgang og de fravælges netop af kreaturer.

I alt er der noteret 162 plantearter i 2019, så det ser ud til, at potentialet er der til en spændende eng.

Der er ikke fundet sjældenheder endnu. Gul Frøstjerne blev fundet i 2013, og et enkelt fund af Kødfarvet Gøgeurt er heller ikke gentaget.

Til gengæld er der registreret et antal laver og insekter fra området, der ikke før er medtaget i kortlægningen. 

Konklusion på de botaniske undersøgelser af cirklerne:

Cirkel nr. 1 blev ikke undersøgt i 2022, og engen med cirkel nr. 2 var netop høstet og lå som frisk afskåret hø, da vi kom i 2022. Så artsantallet er nok lidt mindre end det burde være.

 Ved at studere artsantallet i de ni cirkler og udviklingen i de seks år, området er fulgt, vil vi med forsigtighed konkludere flg.:

 Der er sket en ret betydelig fremgang i artsantallet, dog med en lille nedgang i 2022.

I 2017 er det gnsn. artsantal i de ni cirkler: 16 arter

I 2018 er det gnsn. artsantal i de ni cirkler: 29 arter

I 2022 er det gnsn. artsantal i de ni cirkler: 26 arter

Kun én cirkel skiller sig helt ud fra dette generelle mønster: cirkel nr. 6 for enden af den Nye sø.

Her var i 2017: 11 arter, i 2018 32 arter og i 2022 17 arter.

Cirklen er placeret på selv søbredden, og der har været helt nøgne flader i starten til kolonisering. I 2022 er tilgroningen ret markant med bl.a. pil.

To andre cirkler tæt på søer udviser ikke samme svingninger:

Cirkel 7:

2017: 12 arter, 2018: 24 arter, 2022: 34 arter

Cirkel 8:

2017: 22 arter, 2018: 23 arter, 2022: 31 arter.

 Her er der fortsat stigning i antal arter.

 Vi kan nok ikke konkludere, at det er afgræsningen alene, der er årsag til at artsantallet er steget. Græsningen har været meget svingende, et år var helt uden græsning, og virkningerne på floraen efter skrabet af den nye sø og følgerne af rydningen i 2013 kan også stadig tænkes at finde sted.

 Men alligevel, alt andet lige, så er tendensen, at der er et stigende antal arter i de fulgte cirkler, samt at en del arter er blevet hyppigere.

 Den fulgte periode 2017-2022 er nok for kort til, at vi kan påvise en tydelig udvikling af floraen som følge af græsningen. Vi følger derfor planterne på Fredes eng et par år mere.

 Kortet er udarbejdet af Terkel Arnfred, og rapporten af Anne Marie Steffensen.  Jørgen Balslev Hansen søgte om tilskuddet og Dorte Kjul, Terkel og Jørgen deltog også i registreringen.

Større hyppighed eller ny i cirklerne:

• Manna-Sødgræs
• Eng-Nellikerod
• Grøn Høgeskæg
• Grå Star
• Angelik
• Gul Fladbælg
• Hare-Star
• Hvid-Kløver
• Kamgræs
• Knæbøjet Rævehale
• Kær-Ranunkel
• Musevikke
• Rød Svingel
• Rød Kløver
• Stjerne-Star
• Sump-Snerre

Mindre hyppighed i cirklerne:

• Burresnerre
• Draphavre
• Eng-Rapgræs
• Eng-Rottehale
• Eng-Svingel
• Skræppe sp.

Uændret er f.eks.

• Fløjlsgræs
• Græsbladet Fladstjerne.